Once more with feeling

Jeg har altid været god til at kassere hengemte ejendele og slæber ikke mange ting med mig rundt i livet (eller op i kvistlejligheder). Som tidligere nævnt er der dog en kasse, med tidligere skriblerier, jeg troligt bakser op ad trapperne hver gang. Et par sangtekster, de første tre kapitler til første bog i serien om ”Ulveklubben”, I ved, den med bankrøveriet (jeg læste pænt meget ”De 5” som barn) og lidt spredt novelleproduktion. 

Jeg går i sommerhi en uges tid, og tænkte, det var et passende tidspunkt, at lade computeren hvile og måske i stedet gå nogle ture, se nogle ting, læse nogle fysiske bøger. For at bloggen ikke skal stå og være helt tom og kedelig, tænkte jeg derfor, jeg som lovet kunne publicere min krummede tæer som en lille sommerføljeton. 

Og det er faktisk sværere end som så. Jeg har skraldgrinet med let overtone i genlæsningen af mine forsøg ud i familie journals-novelle som teenager. Men at dele det med andre, skurrer i mit selviscenesættelsescenter i en overraskede grad, og jeg har overmåde lyst til at indsætte utallige voksennoter, der lidt kan forklare, at her har jeg jo tydeligvis en ironisk distance til min genre, og her er der faktisk et dybere lag, hvis man graver. 

Men nikkenej, ingen noter. Det skal drive ned ad væggene, skal det, med indestængt længsel, velvalgte klichéer og teenagepatos. Og bevares, allerede dengang havde jeg en vis ironisk distance, men smækker alligevel nogle følelser på bordet, måske uden jeg egentlig havde planlagt det. Sådan lidt stormfuld længsel efter den der altombrusende besættelse af et andet menneske, blandet med stærke billeder fra min egen tid som ferieafløser på pølsepakkeriet. Og alligevel så såre uskyldigt, at jeg måske burde have sendt den ind til Familie Journalen…?

Så find den indre dybe basfortællerstemme frem, skru ned for belysningen og træk tempoet heelt ned. Husk dramatiske kunstpauser. Så er vi næsten klar til historien om Gabriella. Og den skæbnesvangre dag på pølsefabrikken…


PS. Kommenter gerne. Jeg har svært ved at vurdere, om det her er sjovt/interessant for andre end moi : )