TEEN LITT FESTIVAL #3

Alting vender tilbage - del 3
(Nye læsere kan begynde her)

Hun hadede sig selv for denne længsel efter dette udyr, der trods sin barbariske kærlighed havde givet hende, hvad ingen andre kunne. Og allerede nu kunne hun se, at det var for sent. Han var trængt for langt ind i hendes bevidsthed, til at hun kunne fungere normalt, og atter en nat måtte hun skiftevis nyde og pines med han tilstedeværelse hos hende, i hende og om hende. Som et levende genfærd snoede han sig ind i hende og fratog hende alt, mens han blidt kærtegnede hver en centimeter af hendes krop.

Han måtte ikke, ikke igen. Uden ham var hun fortabt, hos ham, var hun intet. Hun kæmpede imod, satte farten op på båndet og greb fire pakker af gangen, mens hun koncentrerede sig udelukkende om at koncentrere sig. Fire ad gangen, tolv i hver kasse, endemærkat, skal stables på pallen, femten i hver lag, højst otte lag, skal hente ny palle, fire ad gangen, tolv i hver kasse, tømme stativet, hente nyt stativ, elleve stativer endnu, endemærkat, stable på pallen, femten i hver lag…hun gjorde hvad hun kunne for at holde ham væk, dog uden held. Uanfægtet fortsatte hun arbejdet, prøvede at tage seks pakker ad gangen, men opgav da det var fuldstændigt umuligt.

Som en lille fortabt pige, kastede hun pakkerne fra sig og sank grædende sammen på det iskolde flisegulv. Hun krummede sig sammen og gjorde sit bedste for at dæmpe de rystelser, der gik gennem hendes krop. Hun kunne ikke holde til det mere. Alting voksede sig op over hendes hoved. Ensomheden, længslerne, de fortabte sommerfugle, alting og ingenting fyldte hendes hoved med fortvivlede erkendelser fra et liv, der var gået.

Hun ænsede ikke omverdenen, tiden eller de monotone stød fra maskinernes larm. Hun kunne ikke mærke sin egen krop længere og nød i den grad følelsen af følelsesløshed.

Fortsættes...