lørdag den 28. juli 2012

Mens vi venter på breaking news

Kommer nok til at skrive mere om netdatingens forunderlige væsen, you just wait for it. 

Det påstås jo, at hver fjerde forhold starter på nettet. Jeg tror, jeg trækker den statistik kraftigt ned. Her er i hvert fald en lille top 5 over dates, der startede på nettet, men aldrig naturligt udviklede sig til mere:

1. Jokeren


Førstehåndsindtryk: Synes selv hans jokes var usigeligt morsomme. Så morsomme, at han var nødt til at afbryde stort set alt, jeg forsøgte at få indført, for at fortælle dem. Og selv grine af dem. Hvilket for så vidt også var i orden, nogen skulle jo gøre det. 

Mindeværdige citater: ”HEY, det minder mig om et afsnit af Letterman, hvor Obama øhm, altså han siger noget med sine ører. Det er mega sjovt [Griner højt for at understrege, hvor sjovt det var]. Det er noget med, at øhh, hvordan var det nu …” 

Bedømmelse: Efter ikke at have fået særlig mange ord indført og pligtgrinet hult i to timer, takkede jeg pænt nej til at tage med ham ud og spise på hans brors restaurant dagen efter og møde det meste af familien! 

2. Himmelhunden


Førstehåndsindtryk: Sms en time før daten med besked om, at han lige havde været i bad. Underforstået som i hvis nu…du ved…altså, så er jeg ren og nyvasket. Det skal i hvert fald ikke afholde dig. 

Mindeværdigt citat: Min hjerne har fortrængt det grufulde tidsinterval det tog at forklare, hvordan han som nyudnævnt tillidsmand faktisk havde opdaget, at der var nogle løntilskud, de skulle have i hans afdeling, som de ikke fik, og hvilke forhandlingsmøder og i hvilken rækkefølge han havde afholdt med kommunen. Som en service gik han gerne tilbage i fortællingen og startede igen, hvis han fornemmede, jeg ikke havde helt tjek på detaljerne.

Bedømmelse: Jeg var jo advaret om et vist lavniveau allerede en time før jeg alligevel valgte at troppe op. Blev ikke positivt overrasket. 

3. Daddy


Førstehåndsindtryk: Samtaleemner første ti minutter af daten 1) Han (21) ville gerne have børn indenfor de næste to år 2) Var stor modstander af kvinders ret til at få abort 3) Synets vi burde indføre dødsstraf i landet. Så var linjen ligesom lagt, og med den slags sværvægtere på bordet fra starten og ingen overensstemmelser i synspunkter eller afkomsønsker, var det svært at løfte daten derfra. 

Mindeværdige citater: Sms en time efter han var kommet hjem fra ferie, to uger efter en gudsjammerlig date. ”Hey baby, Daddy er landet” (!) 

Bedømmelse: ’Daddy’ havde desværre ikke den store føling med min oplevelse af daten, og desuden ønsket om at blive en rigtig daddy snarest muligt, hvilket ikke helt stemmer overens med min senmoderne skræk for at få børn.

4. The Creep


Indtryk: Mødte ikke op til den date, han selv møjsommeligt havde planlagt med søndagsfrokost og det hele efter at have skrevet sammen et stykke tid på nettet.

Mindeværdigt citat: Sagde det i stedet med blomster, da jeg pludselig fik leveret en buket til min hjemmeadresse, med ’Tillykke med Bacheloren’. Havde nu hverken nævnt min eksamen eller min adresse, men man kan selvfølgelig komme langt på et postnummer og et fornavn, hvis man virkelig vil… 

Bedømmelse: Tja, havde ikke noget at bedømme, udover det var mit første bekendtskab med netdating, hvilket gjorde der gik lige nogle år, før jeg hoppede derind igen. 

5. Georg Michael (blind date): 


Førstehåndsindtryk: Viser sig at have set sig i spejlet engang i ’97, betragtet den snorlige midterskilning og lokumsbrætskægget og tænkt, at det holder hele vejen ind i det nye årtusinde. Ikke mindst i kombination med den lidt svedlugtende ’Roskilde 2002’ t-shirt, som nok også passede bedre i størrelsen i 2002. 

Mindeværdigt citat: [Spejder rundt i lokalet, hvorefter øjnene igen falder på mig] Ja, jeg må indrømme, at du ikke ville være mit førstevalg. 

Bedømmelse: Til trods for, at stand by ellers er min ting, valgte jeg ikke at blive hængende i hjørnet, klar til at være den, hvis han nu ikke nåede at finde noget bedre.. 

Psst, ingen den her uge har kvalificeret sig til listen, men har immervæk opdaget mange nye ting at lave lister over. Fortsættes…

tirsdag den 24. juli 2012

In your heeead, in your heeeeaaeead....PLEASE!

Beskrev i går den fuldstændig identitets- og initiativløse mand fra dating-universet. Han har også en modsætning, og det mest irriterende ved den her modsætning er, at han til trods for rigelig skurvogn i min humor, får mig til at føle mig som den vildeste snerpe. Altså:

Exhibit B:

Mand: ”Hej, så lige din profil … bla bla.. standardtekst…bla. Har du haft en god dag?
Mig: Ja den har været stille/vild/afslappet/whatever. Kan se du kommer fra Polen/Har et udstoppet egern/går til lerdueskydning– uddybende spørgsmål på den konto.
Mand: Er du glat? Hvis du havde en trekant med to fyre, ville du så være okay med anal? Er du med på en sandwich?


Kære mand. Skal vi virkelig til at skære i det stykke pap på den her side af 8. klasse? All right.


Du må for min skyld gerne overveje om jeg ville gå med til at lege med ornespray, danefæ og din grandfætter på en pløjemark lidt udenfor Randers. Men jeg ville sætte stor pris på, at du overvejede det inde i dit hoved indtil videre.

Tro mig, når jeg siger, at det ikke virker for mig, at vi starter vores bekendtskab med fullblown udveksling af seksuelle eskapade-ideer, som sgu nok alligevel ikke ville komme som en naturlig udvikling i halen på første date, vel? Jeg har intet imod at tale om sex, men synes det er en lige frisk nok udvikling i en samtale, eftersom jeg ikke har oprettet en profil på knullamigkåttjur.se eller valgt brugernavnet analdronningen84. Mangler sgu et par mellemlandinger.

For der er jo ikke en hårfin grænse i det her spil, som kan være svær at ramme. Der er et meget stort gråt felt, hvor man kan slå sig løs og boltre sig mellem ”Jeg smider al initiativ over på din banehalvel” og ”Se min pikkemand!”. Trust me, man kan sagtens få sex ind i samtalen uden at gå all in på whatever billeder, man lige har i hovedet.

Og jeg undrer mig igen. For jeg tænker jo, at mænd er ganske pragmatiske mennesker, så hvis en procedure funker, så er det den, vi kører med. Hvis exhibit A fra i går kan score ved at holde alle kortene så tæt ind til kroppen, at der kan forekomme osmotisk tryk i lændemanken, så må exhibit B jo også have held med at lufte ALLE umiddelbart opståede fantasier. Og det huer mig ikke!

Hvem er de kvinder, der er med på at gå fra ”Haft en god dag?” direkte til ”Jeg vil gerne have min pik op i røven på dig”? I ødelægger det lidt for os andre dødelige, tilsyneladende lidt hæmmede mennesker (I ved, os med selvrespekten intakt). Og findes I i det hele taget eller er det i virkeligheden jer, der bliver inde B’erens hoved og aldrig kommer ud. Gider I ikke bytte plads med B’s umiddelbare tanker? Eller smide en lærerig tv2-skive på.

Mænd er mænd og mænd er meget mere mænd og værre
end man helt almindeligvis går rundt og forestiller sig og tror
det er ikke sex vi siger, men det er sex vi tænker på
når vi sover når vi vågner, når vi kommer, når vi går
Vi spørger: Vil du danse med mig
og jeg vil elske dig for altid


Du tænker en ting, du siger noget andet. It’s that simple!

mandag den 23. juli 2012

Rapport fra datingfronten

Nu hvor jeg har næsten fire døgns erfaring fra netdatingens verden kan jeg alligevel ikke dy mig for en lille statusrapport, for der er to typer mænd i den verden, der bestandig krydser min vej Og heldigvis også noget ubestemmelig materie imellem disse to poler, men kan undre mig såre over mænd, der enten lægger så meget bånd på sig selv, at der er no trespassing, eller til gengæld har absolut INGEN bånd, der binder dem.
Hvilket bringer mig frem til min bevisførelse:

Exhibit A


Mand: ”Hej, haft en god dag?
Mig: (Tænker, det er et meget jovialt spørgsmål fra en vildtfremmed, men nuvel). Ja den har været okay. Det er lidt feje hold, når du ikke har en profiltekst, så hvem er du? : )
Mand: Du kan bare spørge
Mig: Eller du kunne komme med en eller anden tilfældig oplysning, så jeg havde noget at spørge indtil.; )
Mand: Hvad vil du gerne vide?
Mig: Tja, det er svært at vide, men okay, står den på ferie eller arbejde for dig for tiden, og hvad laver du, når du ikke tjekker damer ud på nettet [Indsæt selv kæk smiley]
Mand: Jeg er murer.
Mig: (Kunstpause)


Come on! Hvad skal jeg svare på det? ”Nå for søren”, ”Hold nu fest”, ”Får du så muret en del?”. Og hvorfor tvinge mig ud i sådan en dødsejler som ”Hvad laver du så”? Fair nok at være en mand af få ord, men det er jävla svært at holde en sådan samtale kørende, når jeg intet ved om dig, til at være interesseret nok til at begynde at spørge mere.

Chatting up is hard to do, og undertegnede er bestemt heller ikke mester udi kunsten. Det er jo derfor, der findes et hav af scoreguides på nettet. Conversation starters ifølge scoringens Messias Neil Strauss: Tag en sjov hat på i byen, en neonhalskæde, noget man kan tale ud fra, fortæl om et fiktivt slagsmål ude foran, så du ikke behøver at ty til ”Kommer du tit her”, sådan lige fra starten.

Overdrivelse fremme som bekendt forståelsen, men en sjov hat i netdating kan jo være hvad som helst. Er stødt på en, der skrev, han gik til lerdueskydning, en der poserede med sit udstoppede egern, et sjovt brugernavn, billede fra en skiferie, et eller andet, hvad som helst. Det gør det SÅ meget nemmere at starte en tilfældig samtale med en fuldstændig fremmed.

Har selv smidt random facts om feriedrømme, forkærlighed for dårlig svensk popmusik og barndommens tvungne folkedans in the mix, bare så der var et eller andet, man kunne starte en ligegyldig samtale om. Og hey mester, det kunne du også score nogle billige point på at spørge indtil, i stedet for at smide en standardbesked og lægge initiativet til en samtale over på mig. Ikk’?

Det lader desværre til at være en udbredt man flu på datingsider. Intet billede, ingen tekst udover ”Skriv, hvis du vil vide noget”. Problemet er bare, at det sender tre mulige signaler, som ikke er særligt givtige:

1) Jeg ved ikke noget om mig selv
2) Jeg er herreflov over både mit udseende og min personlighed
3) Jeg regner med, at kvinder ikke kan kapere så meget information og ved synet af ”35 år og fra Lyngby” tænker ”OMG, that’s the one, har altid drømt om en mand fra Lyngby. Og så står der oven i købet at han er ikke-ryger og stenbuk. I can hear the bells!”.

Giv lidt af jer selv, ikk? Og nogle ord. Det er en webbaseret løsning, I har gang i, så ’Blue Steel’ på tværs af dansegulvet er svær at få igennem på skrift.

Den anden, uh han kræver også en sides opgivende kværulance fra min side, så ham tager vi i morgen.

fredag den 20. juli 2012

Nye weekendplaner

Har fået danset færdig om grødfadet, skrevet længere ode om mig selv, poseret skrækkelig unaturligt på nogle selvudløserbilleder og smækket det hele på datingside torsdag.Torsdag er som bekendt det nye onsdag, right?

Nå, men det virker jo lidt som om, jeg kommer til at bruge al min vågne tid derinde, indtil nyhedsværdien daler igen. Der er jo ’like-knapper’, der skal trykkes på, billeder, der skal granskes, insisterende chattere, der vil vide ”om, jeg hygge mig fræke” og lidt mere interessante typer, der skal brevflirtes med over temaet: ”Hvad skal man gøre, hvis man møder en tiger?”

Så vi ses bare senere, ikk’?

mandag den 16. juli 2012

Vild med grøddans

Havde jo egentlig besluttet at datingprofil skulle oprettes i sidste uge. Men så skulle jeg jo heldigvis have nye briller, der ville komme i dag, og man kan jo ikke lægge billeder på en sådan profil med gamle briller. Falsk varedeklaration, lige der! 

Så var brillerne både så dumme og dejlige at komme i fredags.

Heldigvis har jeg lige læst en internetartikel om, at timing i internetdating er altafgørende, og man skal ikke satse for meget på starten af ugen, hvor folk ofte har travlt med arbejde og planer. Så nu siger vi onsdag aften. Onsdag, blev der sagt. Ja, det kan tidligst blive onsdag. 

Så kan jeg jo også nå at styrketræne to gange, tabe næsten 300 gram og lede efter tegn på, at den drengede, lidt for afslappede og på ingen måde gennemtænkte garderobe bliver moderne hvert øjeblik, det skal være…

tirsdag den 10. juli 2012

Det kunne måske også vente til efteråret

I foråret besluttede jeg, at netop nu ville være et godt tidspunkt at oprette en af de der datingprofiler. Igen. Nu, hvor det er blevet nu, har jeg sjovt nok afsindigt mange og gode grunde til, hvorfor det alligevel ikke kan blive lige nu. For det handler jo ikke om, at det gør lidt ondt, at jeg tilsyneladende primært er bemærkelsesværdig på skrift og dermed/derudover dejligt fri fra avs-slag til hverdag (fra andet end de potentielle arbejdsgivere, jeg forpester med henvendelser, selvfølgelig). Det handler jo naturligvis i virkeligheden om:


- At jeg har ikke nogen sko uden utilsigtede huller! Ja, til trods for mine mange X-kromosomer, er den skinbarlige sandhed to par (som i alt), der for længst har opgivet den sociale sammenhængskraft. Og den slags lægger mænd virkelig mærke til!


- At jeg også kun har det ENE fede sæt tøj. De jeans, der sidder godt, den gode top, den kække detalje. Jeg kan med andre ord ligeså godt lade være med at spilde folks tid, for har ikke noget outfit til evt. anden date! Og det findes der ikke råd for, fordi… 

- Min økonomi er en by i Rusland. Kan slet slet ikke sætte dating på budgettet med god samvittighed, med alt hvad det indebærer af pænt tøj, middage, vin og alskens anden leben. Pt. ser det ud til at pt. ændrer sig ca. samtidig med finanskrisen, så kan jo også bare vente til der, hvor jeg så også har… 

- Et spændende job! Jeg er jo for filan arbejdsløs, og hader så meget desto mere at møde nye mennesker, fordi første spørgsmål vil være: ”Hvad laver du så?” og andet spørgsmål vil være ”Ferieplaner?” og tredje desperate forsøg vil være et spørgsmål til hobbyer, hvor jeg ligesom med ferieplaner igen må mumle en bortforklaring uden at afsløre, at dagpengelands samspil med eftervirkningerne af min ungdoms økonomiske letsind, desværre giver et rådighedsbeløb, der kan få en spand at hoppe i. Tænker, det bliver en lang aften, når jeg kun kan byde ind med genfortællinger af de tv-serier, jeg følger med i. 

- Og som om jeg ikke allerede har retfærdiggjort mig selv, så er der jo stadig grunden over alle grunde, for af uvisse årsager består jeg tilsyneladende stadig af de der 5-10(-15, men ssch, vi taler ikke om det) overflødige kilo, til trods for hvor mange gange, jeg egentlig har sat mig for at tabe dem. Og ingen tvivl om, at de spiller ind, så hvis jeg nu ventede, til de en skønne dag var væk, så ville dating jo pludselig være det nemmeste i verden, ikk’? 

Summa summarum, overbevisende argumentationsrække, blev der sagt! Manglende indholdsrigt liv at berette om, garderobe, der gjorde sig bedst lukket inde på specialekontoret og lår, der vil lidt for meget frem i verden er alle vigtige grunde til ikke at gøre noget som helst. For hvis der er noget, der virker her i verden, så er det at trykke på standby-knappen, right?

Suk.

Er der ikke nogen, der har nogle bedre undskyldninger, jeg kan bruge, som virker?

mandag den 9. juli 2012

Alting vender tilbage - også grønskollinger

Sporadiske højdepunkter fra selvvalgt rækkehus-isolation/rekreation den forgangne uge:

- Sidde på terrasse og drikke kaffe, mens man indtager rigelige mængder lettilgængelig litteratur. 

- Have terrasse. Og have. Og solbadningsmuligheder uden publikum. Nuvel, ikke så meget sol, men muligheden hele tiden, lige der. 

- Høre 90’er compilation cd’er og opdage nyt land. Tænk sig, Cranberries har faktisk lavet andet end ’Zombie’. 

- Vågne klokken fem, fordi man har glemt at dække undulaternes bur til og gå en morgentur ned til vandet. 

- Få så meget lyst til at bade, at man senere køber den billigste badedragt, der kunne opstøves i nærmeste butikscenter. 

- Konstatere, at det faktisk er muligt at kombinere storblomstret og dyreprint, men at der nok er en grund til, at det ikke er mere udbredt. 

- Cruise rundt i nabolaget i låne-Picanto med hjertet siddende unødvendigt højt oppe i halsen, eftersom jeg kører bil ca. ligeså tit, som jeg vasker bagvæggene i køkkenskabene. (Eftersom bilens ejer muligvis læser med, så havde jeg selvfølgelig fuldstændig styr på hvad jeg lavede. Hele tiden.) 

- Induktionskogeplader! Kæft, det er smart. 

- Se ualmindeligt meget ”QI” på BBC og ærgre sig lidt over, at opdage så fantastisk underholdende program, når jeg nu ikke har et fjernsyn i virkeligheden.

- Løbetræne på den måde, at man med vilje farer vild i stisystems-helvede, og derfor først er færdig, når man har fundet hjem igen.

- Stå tidligt op hver dag bare for at tage revanche med op til flere middagslure i løbet af dagen. 

Og meget meget mere. Men eftersom jeg netop bare har tullet rundt i min egen lille verden og haft en fest, så er det så som så med nyhedsværdien i mine ferieoplevelser, men jøsses, hvor har det været skønt at trække stikket. Er der andre, der skal have passet hus?

fredag den 6. juli 2012

TEEN LITT FESTIVAL #5

Alting vender tilbage - Sidste del


”Hallo, er her nogen…Jeg tror hun er ved at vågne op”. Gabriella åbnede halvt øjnene, men blev blændet af lys og lukkede dem hurtigt igen. Hun forsøgte at samle tankerne, men alt var sløret og uigennemtrængeligt. Den sætning hun lige havde hørt passede ingen steder hen, og ganske langsomt vendte hun tilbage til virkeligheden. Hun forsøgte endnu engang at åbne øjnene, og efter et stykke tid kunne hun registrere, at hun ikke længere var på fabrikken. Hun lå i en seng i et babygult værelse, og efter lugten at dømme måtte hun befinde sig på et hospital. Solen bragede ind gennem et åbentstående vindue, det måtte være langt op ad dagen.


Fuck, hun skulle have været på arbejde klokken otte, var hendes første tanke, som hun dog hurtigt glemte igen, idet hun så en ældre medlidende mand stå ved siden af hendes seng. Han var sandsynligvis læge. 

Med et stift blik stirrede han på hende: ”Du har været meget heldig, unge dame. De fleste, der har ligget stille under så lave temperaturer i så lang tid slipper normalt ikke med en omgang feber”. Han fortsatte med at fortælle en masse, hun ikke rigtigt hørte. Hun kiggede sig omkring i håb om at få øje på nogen eller noget hun kendte, men alt var fremmed for hende.

En sygeplejerske kom ind med en bakke til hende, der, efter hun var blevet hjulpet op at sidde, blev placeret foran hende. Så forsvandt alle folk pludselig igen og hun sad tilbage indhyllet i en stærk skarp duft af karry. Hun kiggede ned og ikke overraskende stod dagens menu på boller i karry. Den smule appetit hun måske havde haft forsvandt som dug for solen, og efter at have skubbet bakken væk, satte hun sig og stirrede tom ud i luften, i håb om at få bare to tanker til at hænge sammen. 

Pludselig var han der igen. Han stod for enden af sengen, og stirrede på hende og som syle borede hans mørke gnistrende øjne sig på ny dybt ind i hende. Ind ad det åbne vindue fløj en flok af smukke sommerfugle i alle regnbuens farver. Inden han gik, greb han den sidste, den smukkeste, og knugede den i sin hånd, så den ikke kunne flyve.

- THE END - 

(Desværre. Det skulle have været en længere føljeton, men så fik den 17-årige grønskolling for travlt med selv at tjene penge på pølsefabrikken.)

torsdag den 5. juli 2012

TEEN LITT FESTIVAL #4

Alting vender tilbage - del 4.
(Nye læsere kan begynde her)


Hun anede ikke hvor længe hun havde ligget der, da en enkelt karakteristisk lyd bragte hende tilbage til virkeligheden. Lyden af fodtrin hen over det kolde flisegulv. Hun ville vende sig om, men kunne ikke, og da ingen gav sig til kende, opgav hun foretagendet og forsvandt på ny ind i en rus af forvirrede svimle tanker. 


Hun så ham træde ind ad svingdøren, gå de 10-12 skridt, der måtte være hen til det sted, hun lå på gulvet. Slaviske, taktfaste skridt. Nu måtte han stå bag hende. Før hun kunne nå at stoppe dem, tog hendes længsler over og fordrejede hendes tanker. Hun ville kæmpe imod, men kunne ikke og ganske langsomt fyldtes hendes skød af indestængt brændende lyst, der måtte ud. Hun mærkede ham løfte hendes følelsesløse krop væk fra gulvet, ganske langsomt og forsigtigt, som var hun en porcelænsdukke. 

Hun vidste at hendes tanker spillede hende et puds, som de så ofte før havde gjort, men hun nød det og for første gang gav hun sig selv lov til at nyde hans tilstedeværelse overalt. En kort stund lå hun i hans arme og med hans intense blik, der brændte sig ind i hende, kom følelserne tilbage og hun mærkede varmen fra hans krop. Hun ville sige noget, men kunne ikke få en lyd over sine læber og med en elegant bevægelse stoppede han det roterende samebånde, hvor han lagde hende. 

Hun kiggede på ny op i hans mørke øjne og blev overvældet af kærlighed, til det væsen hun så for sig. ”Dennis”, hviskede hun…”Du er alt”. Et smil af ubestemmelig karakter bredte sig over hans mørklødede ansigt, han sank sammen over hende, da lyset tog til.

Fortsættes...

onsdag den 4. juli 2012

TEEN LITT FESTIVAL #3

Alting vender tilbage - del 3
(Nye læsere kan begynde her)


Hun hadede sig selv for denne længsel efter dette udyr, der trods sin barbariske kærlighed havde givet hende, hvad ingen andre kunne. Og allerede nu kunne hun se, at det var for sent. Han var trængt for langt ind i hendes bevidsthed, til at hun kunne fungere normalt, og atter en nat måtte hun skiftevis nyde og pines med han tilstedeværelse hos hende, i hende og om hende. Som et levende genfærd snoede han sig ind i hende og fratog hende alt, mens han blidt kærtegnede hver en centimeter af hendes krop.

Han måtte ikke, ikke igen. Uden ham var hun fortabt, hos ham, var hun intet. Hun kæmpede imod, satte farten op på båndet og greb fire pakker af gangen, mens hun koncentrerede sig udelukkende om at koncentrere sig. Fire ad gangen, tolv i hver kasse, endemærkat, skal stables på pallen, femten i hver lag, højst otte lag, skal hente ny palle, fire ad gangen, tolv i hver kasse, tømme stativet, hente nyt stativ, elleve stativer endnu, endemærkat, stable på pallen, femten i hver lag…hun gjorde hvad hun kunne for at holde ham væk, dog uden held. Uanfægtet fortsatte hun arbejdet, prøvede at tage seks pakker ad gangen, men opgav da det var fuldstændigt umuligt.


Som en lille fortabt pige, kastede hun pakkerne fra sig og sank grædende sammen på det iskolde flisegulv. Hun krummede sig sammen og gjorde sit bedste for at dæmpe de rystelser, der gik gennem hendes krop. Hun kunne ikke holde til det mere. Alting voksede sig op over hendes hoved. Ensomheden, længslerne, de fortabte sommerfugle, alting og ingenting fyldte hendes hoved med fortvivlede erkendelser fra et liv, der var gået.

Hun ænsede ikke omverdenen, tiden eller de monotone stød fra maskinernes larm. Hun kunne ikke mærke sin egen krop længere og nød i den grad følelsen af følelsesløshed.

Fortsættes...

tirsdag den 3. juli 2012

TEEN LITT FESTIVAL #2


Alting vender tilbage - del 2
(Nye læsere kan begynde her)


Hun kunne ikke undsige sig, at føle sig ensom til tider…eller hele tiden, men uden pengene kom hun ingen vegne, og ensomheden var blevet en god ven, der på sin egen måde trøstede hende, når den var blevet for meget.

Klokken præcis elleve stemplede hun derfor ind, efter med lynets hast at have skiftet til det hvide fabrikstøj, der med undtagelse af manglen på store knapper, fik hende til at ligne en tro kopi af Pjerrot. Forude ventede otte timer i fem graders varme, kun afbrudt af to små pauser.

Gabriella skuttede sig, iførte sig den blå termojakke, der så absolut ikke gjorde synet kønnere, og trådte ind på pakkeriet. Resolut greb hun et løbehjul og hentede fluks et stativ ”Miniparty”. Det gjaldt om at lave noget, dels for at holde varmen, dels for at undgå at tænke. Otte timer kunne føles uendeligt lange, når man kredsede rundt i sine egne tankers spind. Men allerede da hun parkerede stativet med sikker hånd foran det roterende samlebånd, vendte han tilbage.

Han kom altid, når hun mindst ønskede det, mest savnede ham. Han hjemsøgte hendes tanker, gjorde hende ude af stand til at tænke klart. Han tog hendes vilje, hendes mod, knugede det sammen til en lille kugle, som han med største lethed kastede op på himlen, hvor den lyste sammen med de andre tusind stjerner. Han var alt, gjorde hende til intet, og sammen var de det grumme Alt og det smukke Intet.

Lyden fra maskinerne afbrød hendes tanker og kaldte hende tilbage til den virkelighed, der var hendes virkelighed. Hun gentog endnu engang for sig selv: Han var fortid, hun var fremtid. Han havde givet hendes liv den smukkeste nat hun nogensinde ville opleve. Det ville der aldrig kunne laves om på. Men bagefter, bagefter havde han som et utålmodigt rovdyr, flænset hendes bryst op og alle sommerfuglene var fløjet bort, op mod himlen, ud i verden … uden hende.

Fortsættes...

mandag den 2. juli 2012

TEEN LITT FESTIVAL #1


Alting vender tilbage - del 1
(Nye læsere kan begynde her)

Det var mørkt og det var koldt. Alt andet gled ubemærket forbi Gabriellas bevidsthed, og som i en trance fortsatte hun hen ad stien, der førte til sydbyen, ned mod havnen. Hun havde end ikke tal på, hvor mange gange hun havde gået denne tur, hun kendte turen ud og ind, vidste trods mørket, hvor stien slog et sving og hvor lang tid det ville tage at nå ned til fabrikken. Eller ned i helvede, det kunne komme ud på et!

Klokken var syv minutter i elleve. Hun gik aldrig hjemmefra før i sidste øjeblik. Hver dag var den samme rutine. Klokken elleve skulle hun stå klar på fabrikken, hvor hun arbejdede indtil klokken syv. Så gik turen hjem til et kort bad og noget morgenmad, og klokken otte sad hun klar ved kassen i Bilka. Hver dag det samme. Når fyraftenen meldte sig var det lige på hovedet hjem i seng, så hun kunne være bare en smule frisk til det atter gik løs på fabrikken klokken elleve.

Kun i weekenden var der en smule trøst at hente, og det var netop den der spøgte i Gabriellas tanker denne torsdag aften i november. Ikke at hun havde nogle planer for weekenden. Hun var flyttet til byen i august, kendte ingen her, og havde heller ikke hverken tid eller mulighed for at komme til det. Men i weekenden kunne hun slappe af, nyde livet og drømme! 

Hver lørdag morgen regnede hun ud, hvor mange penge hun havde tjent indtil nu, og hvor mange hun manglede. Det var ugens højdepunkt, at se den lille formue vokse sig større og større og hjælpe hende nærmere og nærmere mod hendes drøm. Den drøm, der var så vigtig, at hun gerne ville spilde kostbare dage, uger, måneder af sit liv for at tjene pengene til at realisere den.

Fortsættes...

søndag den 1. juli 2012

Once more with feeling

Jeg har altid været god til at kassere hengemte ejendele og slæber ikke mange ting med mig rundt i livet (eller op i kvistlejligheder). Som tidligere nævnt er der dog en kasse, med tidligere skriblerier, jeg troligt bakser op ad trapperne hver gang. Et par sangtekster, de første tre kapitler til første bog i serien om ”Ulveklubben”, I ved, den med bankrøveriet (jeg læste pænt meget ”De 5” som barn) og lidt spredt novelleproduktion. 

Jeg går i sommerhi en uges tid, og tænkte, det var et passende tidspunkt, at lade computeren hvile og måske i stedet gå nogle ture, se nogle ting, læse nogle fysiske bøger. For at bloggen ikke skal stå og være helt tom og kedelig, tænkte jeg derfor, jeg som lovet kunne publicere min krummede tæer som en lille sommerføljeton. 

Og det er faktisk sværere end som så. Jeg har skraldgrinet med let overtone i genlæsningen af mine forsøg ud i familie journals-novelle som teenager. Men at dele det med andre, skurrer i mit selviscenesættelsescenter i en overraskede grad, og jeg har overmåde lyst til at indsætte utallige voksennoter, der lidt kan forklare, at her har jeg jo tydeligvis en ironisk distance til min genre, og her er der faktisk et dybere lag, hvis man graver. 

Men nikkenej, ingen noter. Det skal drive ned ad væggene, skal det, med indestængt længsel, velvalgte klichéer og teenagepatos. Og bevares, allerede dengang havde jeg en vis ironisk distance, men smækker alligevel nogle følelser på bordet, måske uden jeg egentlig havde planlagt det. Sådan lidt stormfuld længsel efter den der altombrusende besættelse af et andet menneske, blandet med stærke billeder fra min egen tid som ferieafløser på pølsepakkeriet. Og alligevel så såre uskyldigt, at jeg måske burde have sendt den ind til Familie Journalen…?

Så find den indre dybe basfortællerstemme frem, skru ned for belysningen og træk tempoet heelt ned. Husk dramatiske kunstpauser. Så er vi næsten klar til historien om Gabriella. Og den skæbnesvangre dag på pølsefabrikken…


PS. Kommenter gerne. Jeg har svært ved at vurdere, om det her er sjovt/interessant for andre end moi : )