Hun så ham træde ind ad svingdøren, gå de 10-12 skridt, der måtte være hen til det sted, hun lå på gulvet. Slaviske, taktfaste skridt. Nu måtte han stå bag hende. Før hun kunne nå at stoppe dem, tog hendes længsler over og fordrejede hendes tanker. Hun ville kæmpe imod, men kunne ikke og ganske langsomt fyldtes hendes skød af indestængt brændende lyst, der måtte ud. Hun mærkede ham løfte hendes følelsesløse krop væk fra gulvet, ganske langsomt og forsigtigt, som var hun en porcelænsdukke.
Hun vidste at hendes tanker spillede hende et puds, som de så ofte før havde gjort, men hun nød det og for første gang gav hun sig selv lov til at nyde hans tilstedeværelse overalt. En kort stund lå hun i hans arme og med hans intense blik, der brændte sig ind i hende, kom følelserne tilbage og hun mærkede varmen fra hans krop. Hun ville sige noget, men kunne ikke få en lyd over sine læber og med en elegant bevægelse stoppede han det roterende samebånde, hvor han lagde hende.
Hun kiggede på ny op i hans mørke øjne og blev overvældet af kærlighed, til det væsen hun så for sig. ”Dennis”, hviskede hun…”Du er alt”. Et smil af ubestemmelig karakter bredte sig over hans mørklødede ansigt, han sank sammen over hende, da lyset tog til.
Fortsættes...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar