Hedder i virkeligheden Marie, og er måske i slutningen af de der twentysomethings, men på mange måder stadig ung fløsinde, på jagt efter ståsted og livserfaringer.
Består derudover blandt andet af en overflod af tanker, en meget barnlig glæde ved synge højt under støvsugning, en livslang kærlighed til fiktionen, et ikke helt adresseret behov for at stå mere ved mig selv, og en håbløst naiv tro på, at mine dansemoves holder hele vejen ... resten ved jeg ikke præcis, hvad er. Endnu. Men jeg har også en guitar og en hoptimist.
Består derudover blandt andet af en overflod af tanker, en meget barnlig glæde ved synge højt under støvsugning, en livslang kærlighed til fiktionen, et ikke helt adresseret behov for at stå mere ved mig selv, og en håbløst naiv tro på, at mine dansemoves holder hele vejen ... resten ved jeg ikke præcis, hvad er. Endnu. Men jeg har også en guitar og en hoptimist.
Som teenager tyvstartede jeg vist på pensionisttilværelsen, da jeg smækkede en kronisk plaid over plankerne og indtog tv2’s eftermiddagssendeflade i stedet for resten af verden. Tilsyneladende er verden både større og langt mere spændende end jeg hidtil har troet, og for at holde stilen med de asynkrone livsfaser, er jeg derfor nu i fuld gang med at opdage virkeligheden og indhente nogle teenageår inden klokken slår 30.
Netop derfor tror jeg også, jeg blev ramt af en ustyrlig trang til at blogge just nu, hvor virkeligheden er blevet så pokkers allestedsnærværende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar