2) Man følger ’Vild med dans’ med en nidkærhed og et fokus, man ville kunne overleve i junglen på og ser det som en personlig sejr, at Silas og Louise nu er finalen. Yay! (Man husker samtidig bittert tilbage på sidste år, hvor NOGEN lige pludselig stemte Hella og Tobias ud og fjernede glæden ved mine budgetvenlige fredag aftener, lige der. Og ja familien Danmark, det er dig, jeg mener).
3) Man har gearet helt ned og kan ikke længere overskue flere projekter. ”Kalender, siger du mig, jeg skal til møde fra 10-12 og derefter have en veninde til kaffe. Altså samme dag? Hold nu op, hvor er det overskudsagtigt.”
4) Man begynder oprigtigt at frygte underboens pludselige insisterende banken, når man for tredje gang den morgen begiver sig i kast med en inderlig fortolkning af ’Kvindeterzet’ som en lille hjemmestrikket musikalsk damebladstest: Jamen, er er jeg egentlig en Adalena, Miranda eller Salene, når Det Ny Teater ringer for at bede mig være deres nye musicalstjerne?*
5) Man overspringshandler på ca. samme måde som i ugen før en eksamensaflevering, bare for ikke at skulle skrive ansøgninger. Lige nu. Altså, jeg kan jo lige gå en tur med støvsugeren. Og med skraldespanden. Og med mig selv, det skulle være så sundt. Hov, nu blev det aften.
6) Man føler sig som en lystløgner, når man i en ansøgning kalder sig effektiv og handlingsorienteret, til trods for at man faktisk har en svag erindring om, at være tidligere arbejdspladsers personificerede udgave af samtlige mus i Askepots brigade.
7) Man bruger tyve minutter på at beskrive sin hverdag i punktform, og føler den indsats i høj grad berettiger en morfar.
Case in point! Jeg skal lige noget…
* Sang fra musicalen Atlantis, som jeg opførte solo utallige gange på mit værelse, da jeg var barn. Er i øvrigt nok sådan en Salene, synger hendes parti bedst, selvom det er lidt irriterende eftersom hun hverken er prinsessen eller den svigefulde elskerinde, men noget så kedeligt som svigermoderen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar