Klokken var syv minutter i elleve. Hun gik aldrig hjemmefra før i sidste øjeblik. Hver dag var den samme rutine. Klokken elleve skulle hun stå klar på fabrikken, hvor hun arbejdede indtil klokken syv. Så gik turen hjem til et kort bad og noget morgenmad, og klokken otte sad hun klar ved kassen i Bilka. Hver dag det samme. Når fyraftenen meldte sig var det lige på hovedet hjem i seng, så hun kunne være bare en smule frisk til det atter gik løs på fabrikken klokken elleve.
Kun i weekenden var der en smule trøst at hente, og det var netop den der spøgte i Gabriellas tanker denne torsdag aften i november. Ikke at hun havde nogle planer for weekenden. Hun var flyttet til byen i august, kendte ingen her, og havde heller ikke hverken tid eller mulighed for at komme til det. Men i weekenden kunne hun slappe af, nyde livet og drømme!
Hver lørdag morgen regnede hun ud, hvor mange penge hun havde tjent indtil nu, og hvor mange hun manglede. Det var ugens højdepunkt, at se den lille formue vokse sig større og større og hjælpe hende nærmere og nærmere mod hendes drøm. Den drøm, der var så vigtig, at hun gerne ville spilde kostbare dage, uger, måneder af sit liv for at tjene pengene til at realisere den.
Fortsættes...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar