tirsdag den 10. juli 2012

Det kunne måske også vente til efteråret

I foråret besluttede jeg, at netop nu ville være et godt tidspunkt at oprette en af de der datingprofiler. Igen. Nu, hvor det er blevet nu, har jeg sjovt nok afsindigt mange og gode grunde til, hvorfor det alligevel ikke kan blive lige nu. For det handler jo ikke om, at det gør lidt ondt, at jeg tilsyneladende primært er bemærkelsesværdig på skrift og dermed/derudover dejligt fri fra avs-slag til hverdag (fra andet end de potentielle arbejdsgivere, jeg forpester med henvendelser, selvfølgelig). Det handler jo naturligvis i virkeligheden om:


- At jeg har ikke nogen sko uden utilsigtede huller! Ja, til trods for mine mange X-kromosomer, er den skinbarlige sandhed to par (som i alt), der for længst har opgivet den sociale sammenhængskraft. Og den slags lægger mænd virkelig mærke til!


- At jeg også kun har det ENE fede sæt tøj. De jeans, der sidder godt, den gode top, den kække detalje. Jeg kan med andre ord ligeså godt lade være med at spilde folks tid, for har ikke noget outfit til evt. anden date! Og det findes der ikke råd for, fordi… 

- Min økonomi er en by i Rusland. Kan slet slet ikke sætte dating på budgettet med god samvittighed, med alt hvad det indebærer af pænt tøj, middage, vin og alskens anden leben. Pt. ser det ud til at pt. ændrer sig ca. samtidig med finanskrisen, så kan jo også bare vente til der, hvor jeg så også har… 

- Et spændende job! Jeg er jo for filan arbejdsløs, og hader så meget desto mere at møde nye mennesker, fordi første spørgsmål vil være: ”Hvad laver du så?” og andet spørgsmål vil være ”Ferieplaner?” og tredje desperate forsøg vil være et spørgsmål til hobbyer, hvor jeg ligesom med ferieplaner igen må mumle en bortforklaring uden at afsløre, at dagpengelands samspil med eftervirkningerne af min ungdoms økonomiske letsind, desværre giver et rådighedsbeløb, der kan få en spand at hoppe i. Tænker, det bliver en lang aften, når jeg kun kan byde ind med genfortællinger af de tv-serier, jeg følger med i. 

- Og som om jeg ikke allerede har retfærdiggjort mig selv, så er der jo stadig grunden over alle grunde, for af uvisse årsager består jeg tilsyneladende stadig af de der 5-10(-15, men ssch, vi taler ikke om det) overflødige kilo, til trods for hvor mange gange, jeg egentlig har sat mig for at tabe dem. Og ingen tvivl om, at de spiller ind, så hvis jeg nu ventede, til de en skønne dag var væk, så ville dating jo pludselig være det nemmeste i verden, ikk’? 

Summa summarum, overbevisende argumentationsrække, blev der sagt! Manglende indholdsrigt liv at berette om, garderobe, der gjorde sig bedst lukket inde på specialekontoret og lår, der vil lidt for meget frem i verden er alle vigtige grunde til ikke at gøre noget som helst. For hvis der er noget, der virker her i verden, så er det at trykke på standby-knappen, right?

Suk.

Er der ikke nogen, der har nogle bedre undskyldninger, jeg kan bruge, som virker?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar