mandag den 21. maj 2012

Korrekset kryster med kogende konvolutter

Bare lige for at nuancere billedet og ikke give indtryk af mig selv i større eksistentiel krise end som så, kommer her et udpluk af, hvad der har optaget mig i dag:

 #1: Mine fødder koger!  

Mine plader, der ellers normalt er i stand til at føre en temperatur ca. 20 grader lavere end resten af mig, har tilsyneladende pludselig fået indlagt blodgennemstrømning og vrider sig i de ellers tyndslidte lærredsko. It’s getting hot in here!  

Dagens første store dilemma har derfor naturligvis været, om jeg skal sætte dem fri, simpelthen sprænge budgettet med et par sandaler? Noget jeg ikke ejer, da jeg har fået lange arme af at gå rundt i juli måned og bande, mens mine tæer fremfører a song of ice and fire*, alt efter om vi er i solen eller skyggen. Tænker derfor de penge måske er brugt bedre andetsteds, hvis temperaturen snart igen bliver fordansket med et par grader og mine fødder vender tilbage til deres isnende selv. 

Omvendt giver sådan en højrisikoinvestering jo endnu et dilemma, jeg kan bryde min overspringshandlende hjerne med: flade eller højhælede? Hvis man nu skal spendere, så kunne det jo være godt med noget, der var gangbart rent selskabeligt, såvel som på kontoret. Omvendt kunne det også være praktisk med noget gangbart til just det, at gange rundt. Hmm, kan mærke, der skal tænkes mere over det her. Måske jeg i virkeligheden bare skulle krydse fingre for, at sommeren slutter i næste uge? Så urealistisk er det heller ikke. 

# 2: Tør jeg se ’Cabin in the Woods’? 

Der på den ene side er en gyser og derfor uegnet for grønskollinger med svage nerver. Samtidig delvist skabt af min teenagehelt Joss Whedon, og derfor på grænsen til majestætsfornærmelse ikke at se den.

Ville uden tvivl høre mere af filmen end se den, så det ville være en dårlig investering. Venter jeg på dvd’en, ville jeg dog slå lyden fra og fiksere på et hjørne af skærmen med sammenknebne øjne. Nogle ville påstå, jeg fik endnu mindre ud af det.

Måske jeg i virkeligheden bare skulle se to film. Ligesom dengang jeg så ’Ondskabens Øjne’ hos naboen og derefter ’Baronessen fra benzintanken’ for liige at få så meget distance til unfair jagt rundt i mørk kælder, at jeg kunne klare tur ad tilgroet mørk sti gennem vores have. Der må da i øvrigt snart komme en ny ’Far til fire’ … 

# 3 Det hedder ikke omstændigt, men omstændeligt. 

Ikke et dilemma, bare en træls konstatering. Ordnørd på den socialt uacceptable måde, that’s me! ”Undskyld, det hedder bekræftelse, ikke bekræftigelse”, ”Undskyld, i hvilken betydning af ordet, mener du, det er patetisk”, og ”det er faktisk meget nemt, når man lÆgger noget er det i bevÆgelse”, for nu at trække et par eksempler frem fra pedant-skuffen.   

Bittert, når kollega er nødt til at korrekse mig. Nødvendigt, men bittert. Det er jo min ting! (Og inden nogen gør opmærksom på fejlene i den her tekst, så sagde jeg, at det var min ting. Jeg sagde ikke, jeg var god til det).

Angående gårsdagens overvejelser i forhold til ny fremtidsplan? Har jeg virkelig ikke haft tid til at tænke over!

* Ja, det er en lidt spøjst placeret Game of Thrones-reference, men kunne ikke lade være. Jeg kalder det dedikation.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar