lørdag den 5. maj 2012

Chokolade-tømmermænd på en helt ny måde

Blev serveret sådanne frugtfyldte Anton Berg-fristelser i den forgangne uge, og sad pludselig midt i et dejligt chokoladefrikvarter, og blev frygteligt bevidst om, hvornår jeg sidst havde fået sådanne chokolader, og at jeg vist skylder Duy fra folkeskolen en undskyldning. En undskyldning for, at være en så skræmt teenager, at da han på min 16-års fødselsdag kom hen i frikvarteret og gav mig en æske chokolade, kiggede jeg dybt forarget på ham, rullede med øjnende og fremstammede et meget fornærmet ”tak”.

Var i situationen nemlig fuldstændig overbevist om, at det nok var en eller anden form for ”fat joke”. Efter nærmere eftertanke, kunne jeg dog alligevel ikke forestille mig Duy være så nedrig, så endte derfor med at konkludere, at drengen jo bare var mærkelig og tilsyneladende ikke kendte dansk kultur så godt, hvis han troede, han var forpligtet til at give mig en fødselsdagsgave, bare fordi jeg engang imellem snakkede med hans kusine i frikvarteret. Jeg snakkede i øvrigt ikke til Duy efter den dag.

Sidenhen er jeg kommet lidt efter det med de der sociale koder, og har efterhånden luret, at en æske chokolade nok nærmere siger: ”Tillykke med 60-års dagen og/eller jubilæet”, ”Det er Valentines Day, og det var det eneste, de havde tilbage på tanken”, og i hænderne på en genert 16-årig dreng, der ikke har været i klassen ret længe, siger den nok ”Jeg vil gerne have, du lægger mærke til mig”. Og det er jeg faktisk lidt ked af, at jeg ikke gjorde, for det fortjente han. Og med en lidt kvalm smag i munden, der ikke udelukkende skyldes sukret frugtfyld kan jeg så med +10 års forsinkelse passende undskylde for at være en led gimpe alene af den grund, at jeg havde travlt med at være weltschmerzramt dramaqueen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar