Noget af min grønhed hænger blandt andet sammen med, at jeg i sommers blev færdig som arbejdsløs akademiker, og med det nuværende jobmarked i den grad har god tid til at tænke over, hvad jeg egentlig vil. Nogle gange føles det som for god tid, til at padle frem og tilbage mellem fornuft og følelse, en lyst til at være karrierestræber på den ene side, og tilbagelænet offentlig ansat på den anden, en trang til bare at lave et eller andet, og en frygt for at placere mig på en hylde, hvor bordet fanger (skulle møblementet vælge at rotte sig sammen mod mig).
En ting, jeg altid har villet, har dog været at skrive. I en eller anden udstrækning. Da jeg gik i gymnasiet og var kongen af dansktimerne, skrev jeg så det bragede i min fritid. Antallet af igangværende skriveprojekter dalede med tiden bare langsomt. Om det var manglen på hormonal ubalance eller bare mødet med universitetsverdenen og den smertelige erkendelse, at der rundt om i Danmark havde eksisteret ubegribelig mange flere konger af dansktimerne, der oven i købet var noget mere konge end mig, ved jeg ikke.
De finkulturelle litteraturstudier viste sig i hvert fald ikke at smage så meget af dansktimerne, og det blev hurtigt klart, at jeg modsat mange af de andre faktisk ikke lige sammenlignede ugens tekst med det franske originalværk eller skrev digte til vores studieblad. Faktisk tror jeg ikke, jeg nogensinde har skrevet et digt. (Med mindre det tæller, at jeg engang har skrevet en sang om at være hemmeligt forelsket i Birthe Rønn-Hornbech. Må dog indrømme, den ikke kom helt fra hjertekulen.)
Med andre ord har fem års fordybelse i fiktionen ikke gjort mig mindre grøn, når det kommer til, hvad jeg kan, vil og skal. Har dog lyst til at kavalkere et udpluk af mine drømmejobs. Mest for sjov. Uden skelen til nogen form for realisme, that is.
Drømmejob #1: Tilrettelægger og kreativ idégenerator til Zulu Comedy Galla og Zulu Awards:
Hvorfor: De shows er ofte det ypperste indenfor nyskabende komik og tv og liveshows. Alt alt for mange introer der er så übergeniale at jeg ville gøre grimme ting ved andre, for at kunne sige, jeg havde fundet på dem.
Højdepunkt: Uden tvivl en dag at stå med et bestemt blik i øjnene, et par neongrønne pelsbenvarmere i hånden og en lettere skeptisk Nikolaj Lie Kaas ved min side og få lov at sige: ”Jo, du skal have dem på, det bliver pissegodt, jeg kan mærke det, jeg har jo skrevet det, for helvede”.
Udfordring: Så sjove er neongrønne pelsbenvarmere heller ikke, og hvis min tid som instruktør på diverse amatørforestillinger har lært mig en ting, så er det, at andre mennesker aldrig forløser mine geniale tanker tilfredsstillende.
Drømmejob #2: Deltager i Melodi Grand Prix:
Hvorfor: Egentlig mest for at kunne skrive det på cv’et. Tænker det ville være et friskt pift. Er blevet opdraget af velmenende storesøstre til at prioritere grand prix’et som en vigtig årlig kulturbegivenhed, og har endda researchet mig frem til at vinderstrategien, må være tekstmæssigt at kombinere kærlighed og nyere teknologi. (F.eks. ”Video, video” i ’86, ”Hallo, hallo” med telefonsvareren i 1990 og ”Der står et billede af dig på mit bord” fra 2001, hvor hr. Poppe beder damen om at ”trykke på alt+del+control”.
Højdepunkt: Tænker jeg ville have en fighting chance med noget i retning af ”Du er en app efter mit hjerte”, ”Den dag du likede mig på facebook” eller ”Jeg har åbnet en mappe i Dropbox, og lagt mit hjerte deri, Skal det være en shared folder?, for du er den som jeg kan li’?”. (Det her er i øvrigt copyrightede tanker, Kandis!)
Udfordring: Det, der med at synge foran andre. Og selvfølgelig bibeholdelse af selvrespekten, sådan generelt set.
Fortsættelse følger …
Ingen kommentarer:
Send en kommentar